Sådan laves statistikken

Udbudsstatistik

Ejendomsstatistik.dk indsamler løbende data om erhvervslokaler, der annonceres til leje eller salg på hjemmesiderne for en række udlejningsportaler, ejendomsselskaber, erhvervsmæglere, private udbydere m.m.

Data på ejendomsstatistik.dk offentliggøres primo hver måned, således at de data, der offentliggøres er indsamlet i løbet af den forgangne måned. Ved offentliggørelsen anvendes kun de nyeste data fra hver kilde, selvom data kan være indsamlet flere gange i løbet af måneden.

Spørgsmål og svar

Nedenfor findes en række centrale spørgsmål og svar vedr. Ejendomsstatistik.dk’s håndtering af data.

Q: Hvordan sikres, at et lejemål ikke indgår flere gange i statistikken?

A: Alle lejemål identificeres ud fra deres adresse, og der anvendes kun én annonce, for hver adresse i den endelige statistik.

Q: Hvordan håndteres lejemål, der er annonceret under flere kategorier på samme website?

A: Ejendomsstatistik.dk anvender annoncen med det største areal i en enkelt kategori, som beskrevet under “Kategorisering af dubletter”.

Q: Hvordan registreres et lejemål, der er annonceret flere gange med forskellige størrelser på samme website?

A: Hvor lejemålet er angivet med flere størrelser anvendes kun det største areal for lejemålet.

Q: Hvordan registreres lejemål, der er annonceret på flere forskellige websites?

A: Lejemål identificeres ud fra deres adresse, og der anvendes kun én annoncer pr. lejemål på tværs af websites.

Q. Hvordan frasorteres projektejendomme og endnu ikke opførte ejendomme fra datamaterialet?

A: De frasorters i en manuel proces, hvor alle annoncer over 750 kvm. gennemgås manuelt.

Kilder

Ejendomsstatistik indsamler løbende annoncer fra følgende kilder:

  • Lokalebasen.dk

Alle annoncer - på nær fra Lokalebasen.dk - indsamles via automatiserede crawlere, der løbende besøger offentligt tilgængelige sider hos hver kilde og analyserer indholdet.

Annoncer fra Lokalebasen.dk leveres månedligt af Lokalebasen.dk direkte fra kildens database.

Alle annoncer samles til en pulje af observerede lokaler, der herefter behandles ens uafhængigt af den oprindelige kilde.

Normalisering af adresser

Lokaler identificeres ud fra deres adresse (vejnavn, husnummer og postnummer). Alle vejnavne køres igennem en “normaliserings” procedure, der tager højde for gængse stavefejl og varierede stavemåder i annoncer.

For eksempel betragtes "Store Kongensgade" og "St. Kongensgade" som samme vej, ligesom "Aarhusvej" og "Århusvej" gør.

Dubletter

Hvis der findes to eller flere annoncer på samme adresse, betragtes de som værende dubletter. Det er uafhængigt af, hvilken kilde annoncen er observeret hos.

Af to eller flere dubletter anvendes annoncen med det største areal i de endelige tal.

Kategorisering

Ejendomsstatistik opererer med 3 lokale-kategorier:

  • Kontor
  • Produktion/lager
  • Butikslokaler

Enkelte kilder kører med en mere detaljeret opdeling eller anden kategorisering af deres lokaler. I de tilfælde kategoriserer vi således:

Ejendomsstatistik Kontor Produktion/lager Butikslokaler
Lokalebasen “Kontorlokaler” “Produktion/lager” “Butikslokaler”

Optræder der lokaler af en type, der ikke kan bestemmes med sikkerhed, ignoreres lokalet.

Kategorisering af dubletter

Hvis et lokale optræder med forskellige kategorier på tværs af dublerede annoncer, kategoriseres lokalet ud fra en prioriteret liste. Hvis de fundne kategorier indeholder “Produktion/lager” anvendes denne, ellers anvendes “Butikslokaler”, hvis den indgår i de fundne kategorier.

Det sker ud fra en betragtning om, at i de tilfælde hvor et lejemål kan have både kontor og lagerlokaler/butik annonceret i samme ejendom, udgør lager- og butikslokaler typisk den største del af lejemålet - uanset at kontordelen kan udlejes separat.

Uopførte ejendomme

Udfordringen med, at nogle ejendomme ikke er opførte endnu, findes der ikke nogen automatisk løsning på. Derfor gennemgås de største lokaler løbende manuelt.

Hver måned gennemgås en liste over samtlige lejemål større end 750 kvm. De aktuelle annoncer åbnes, og det vurderes, om der er tale om en opført ejendom eller ej.

Er ejendommen ikke opført, fjernes alle observerede annoncer i den ejendom fra puljen af ledige lokaler.

Fejlkilder

Nedenfor er oplistet de mest gængse fejlkilder.

Der er risiko for, at faktisk eksisterende lejemål ikke fremgår af statistikken idet:

  • Vores metode kun registrerer det største lejemål på en adresse.
  • Hvor et lejemål er registreret under forskellige kategorier, registreres det kun under én kategori, mens de øvrige frasorteres.
  • Der kun er indsamlet data fra de navngivne kilder. Lejemål, der ikke er registreret på en af kildernes hjemmesider, vil ikke fremgå af statistikken.
  • Tomme lokaler, som er udlejet, men hvor udlejer endnu ikke er flyttet ind, er ikke registreret.

Der vil være risiko for at statistikken medtager ikke eksisterende eller faktisk udlejede lokaler idet:

  • Ejendommen endnu ikke er opført og har et areal på under 750 kvm.
  • Lejemålet er udbudt til leje til indflytning i fremtiden, men endnu ikke er tomt.

Efterspørgselsstatistik

Efterspørgselsstatistikken er baseret på konkrete bestillinger afgivet af brugere hos Lokalebasen.dk. Den afspejler derfor primært det udvalg af lokaler, der udbydes på lokalebasen.dk og skal derfor tages med forbehold.

Geografi

Danmark er inddelt i 10 områder, der hver især er inddelt i et antal postnumre:

Bornholm

Aakirkeby, Allinge, Gudhjem, Hasle, Klemensker, Neksø, Rønne, Svaneke, Østermarie

Fyn

Aarup, Agedrup, Asperup, Assens, Bagenkop, Blommenslyst, Bogense, Brenderup Fyn, Broby, Dalby, Ebberup, Ejby, Faaborg, Ferritslev Fyn, Frørup, Gelsted, Gislev, Glamsbjerg, Gudbjerg Sydfyn, Gudme, Haarby, Harndrup, Hesselager, Humble, Kerteminde, Kværndrup, Langeskov, Marslev, Marstal, Martofte, Mesinge, Middelfart, Millinge, Morud, Munkebo, Nyborg, Nørre Aaby, Odense C, Odense M, Odense N, Odense NV, Odense NØ, Odense S, Odense SV, Odense SØ, Odense V, Otterup, Oure, Ringe, Rudkøbing, Rynkeby, Ryslinge, Skamby, Skårup Fyn, Stenstrup, Svendborg, Søby Ærø, Søndersø, Tommerup, Tranekær, Ullerslev, Veflinge, Vejstrup, Vester Skerninge, Vissenbjerg, Årslev, Ærøskøbing, Ørbæk

Midt- og Vestsjælland

Asnæs, Bjæverskov, Boeslunde, Borup, Dalmose, Dianalund, Eskebjerg, Fjenneslev, Fuglebjerg, Fårevejle, Føllenslev, Gadstrup, Gislinge, Glumsø, Grevinge, Gørlev, Havdrup, Hedehusene, Herlufmagle, Holbæk, Hvalsø, Højby, Høng, Hørve, Jerslev Sjælland, Jyderup, Jyllinge, Jystrup Midtsj, Kalundborg, Karlslunde, Kirke Eskilstrup, Kirke Hyllinge, Kirke Såby, Korsør, Lejre, Lille Skensved, Munke Bjergby, Mørkøv, Nykøbing Sj, Nyrup, Nørre Asmindrup, Regstrup, Ringsted, Roskilde, Rude, Ruds Vedby, Rørvig, Sandved, Sejerø, Sjællands Odde, Skibby, Skælskør, Slagelse, Snertinge, Solrød, Sorø, Stenlille, Store Fuglede, Store Merløse, Svebølle, Svinninge, Tune, Ugerløse, Vemmelev, Viby Sjælland, Vig, Vipperød

Nordjylland

Aabybro, Aalborg, Aalborg SV, Aalborg SØ, Aalborg Øst, Aalestrup, Aars, Arden, Asaa, Bedsted Thy, Bindslev, Blokhus, Brovst, Brønderslev, Bælum, Dronninglund, Dybvad, Erslev, Farsø, Fjerritslev, Frederikshavn, Frøstrup, Gandrup, Gedsted, Gistrup, Hadsund, Hals, Hanstholm, Hirtshals, Hjallerup, Hjørring, Hobro, Hurup Thy, Jerslev J, Jerup, Karby, Klarup, Kongerslev, Læsø, Løgstør, Løkken, Mariager, Møldrup, Nibe, Nykøbing M, Nørager, Nørresundby, Pandrup, Ranum, Redsted M, Saltum, Sindal, Skagen, Skals, Skørping, Snedsted, Storvorde, Strandby, Støvring, Suldrup, Sulsted, Svenstrup J, Sæby, Terndrup, Thisted, Thyholm, Tylstrup, Tårs, Vadum, Vesløs, Vestbjerg, Vestervig, Vils, Vodskov, Vrå, Ålbæk, Øster, Øster Assels

Nordsjælland

Allerød, Birkerød, Dronningmølle, Espergærde, Farum, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk, Gilleleje, Græsted, Gørløse, Hellebæk, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Holte, Hornbæk, Humlebæk, Hundested, Hørsholm, Jyllinge, Jægerspris, Klampenborg, Kokkedal, Kongens Lyngby, Kvistgård, Liseleje, Lynge, Melby, Måløv, Nivå, Nærum, Rungsted Kyst, Skodsborg, Skævinge, Slangerup, Smørum, Snekkersten, Stenløse, Tikøb, Tisvildeleje, Vedbæk, Vejby, Veksø Sjælland, Virum, Værløse, Ålsgårde, Ølsted, Ølstykke

Storkøbenhavn

Albertslund, Bagsværd, Ballerup, Brøndby, Brøndby Strand, Brønshøj, Charlottenlund, Dragør, Dyssegård, Frederiksberg, Frederiksberg C, Gentofte, Glostrup, Greve, Hellerup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Karlslunde, Kastrup, Klampenborg, Kongens Lyngby, København K, København N, København NV, København S, København SV, København V, København Ø, Rødovre, Skovlunde, Søborg, Taastrup, Valby, Vallensbæk, Vallensbæk Strand, Vanløse, Virum

Sydjylland

Aabenraa, Agerbæk, Agerskov, Almind, Ansager, Augustenborg, Barrit, Bevtoft, Billum, Billund, Bjert, Blåvand, Bolderslev, Bramming, Branderup J, Bredebro, Bredsten, Broager, Brørup, Bylderup-Bov, Bække, Børkop, Christiansfeld, Daugård, Egernsund, Egtved, Esbjerg, Esbjerg N, Esbjerg V, Esbjerg Ø, Fanø, Flemming, Fredericia, Føvling, Gadbjerg, Gesten, Give, Glejbjerg, Gram, Gredstedbro, Grindsted, Gråsten, Gørding, Haderslev, Hedensted, Hejls, Hejnsvig, Henne, Holsted, Hornsyld, Horsens, Hovborg, Højer, Janderup Vestj, Jelling, Jordrup, Juelsminde, Kolding, Kruså, Lintrup, Lunderskov, Løgumkloster, Løsning, Nordborg, Nørre Nebel, Oksbøl, Ovtrup, Padborg, Randbøl, Rask Mølle, Ribe, Rødding, Rødekro, Rømø, Sjølund, Skærbæk, Sommersted, Stenderup, Stouby, Sydals, Sønder Stenderup, Sønderborg, Tinglev, Tistrup, Tjæreborg, Toftlund, Tønder, Tørring, Uldum, Vamdrup, Vandel, Varde, Vejen, Vejers Strand, Vejle, Vejle Øst, Viuf, Vojens, Vonge, Vorbasse, Årre, Ølgod

Sydsjælland

Askeby, Bandholm, Bjæverskov, Bogø By, Borre, Dannemare, Errindlev, Eskilstrup, Faxe, Faxe Ladeplads, Fejø, Fuglebjerg, Gedser, Glumsø, Guldborg, Harpelunde, Haslev, Herfølge, Herlufmagle, Holeby, Holmegaard, Horbelev, Horslunde, Hårlev, Idestrup, Kalvehave, Karise, Karrebæksminde, Kettinge, Klippinge, Køge, Langebæk, Lundby, Mern, Nakskov, Nykøbing F, Nysted, Næstved, Nørre Alslev, Nørreballe, Præstø, Rude, Rødby, Rødvig Stevns, Rønnede, Sakskøbing, Sandved, Solrød, Stege, Stensved, Stokkemarke, Store Heddinge, Strøby, Stubbekøbing, Søllested, Tappernøje, Toreby L, Tureby, Vesterborg, Vordingborg, Væggerløse, Øster Ulslev

Vestjylland

Aulum, Bording, Brande, Bækmarksbro, Bøvlingbjerg, Ejstrupholm, Engesvang, Fur, Haderup, Hampen, Harboøre, Hemmet, Herning, Hjerm, Holstebro, Hvide Sande, Højslev, Ikast, Karup J, Kibæk, Lem St, Lemvig, Løgstrup, Ringkøbing, Roslev, Skive, Skjern, Spjald, Spøttrup, Stakroge, Stoholm Jyll, Struer, Sønder Felding, Sønder Omme, Sørvad, Tarm, Thyborøn, Tim, Ulfborg, Vemb, Viborg, Videbæk, Vildbjerg, Vinderup, Ølgod, Ørnhøj

Østjylland

Allingåbro, Anholt, Ans By, Auning, Balle, Beder, Bjerringbro, Brabrand, Bryrup, Brædstrup, Ebeltoft, Egå, Engesvang, Flemming, Fårup, Fårvang, Galten, Gedved, Gjerlev J, Gjern, Glesborg, Grenaa, Hadsten, Hammel, Hampen, Harlev J, Hasselager, Havndal, Hinnerup, Hjortshøj, Hornslet, Horsens, Hovedgård, Hundslund, Højbjerg, Hørning, Karup J, Kjellerup, Klovborg, Knebel, Kolind, Langå, Lemming, Lystrup, Låsby, Løgstrup, Malling, Mariager, Mårslet, Mørke, Nimtofte, Nørre Snede, Odder, Randers C, Randers NV, Randers NØ, Randers SV, Randers SØ, Rask Mølle, Risskov, Ry, Ryomgård, Rødkærsbro, Rønde, Sabro, Samsø, Silkeborg, Skals, Skanderborg, Solbjerg, Sorring, Spentrup, Sporup, Them, Thorsø, Tilst, Tjele, Tranbjerg J, Trige, Trustrup, Uldum, Ulstrup, Viborg, Viby J, Vonge, Åbyhøj, Århus C, Århus N, Århus V, Ørsted, Ørum Djurs, Østbirk

Opdateret d. 28. februar, 2013

Opret konto

For at få adgang til Ejendomsstatistiks omfattende statistiske materiale om lejemarkedet i Danmark, skal du oplyse nedenstående data, så kontakter vi dig med henblik på oprettelse.


×

Tak for din interesse

Du vil blive kontaktet af Ejendomsstatistik.

×

Log ind

Udfyld e-mail og password.


   Glemt password?
×

Glemt password?

Udfyld din e-mail adresse, så sender vi dig et link til nulstilling af password.


×

Check din mail

Du har nu modtaget en mail med link til nulstilling af password.

×

Hent rapport

Udfyld kontaktoplysninger nedenfor, så sender vi rapporten i PDF-format direkte til din indbakke - kvit og frit!


×

Thanks

Rapporten er sendt i PDF-format til e-mail adressen; name@domain.dk.

×